Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

Chokoladetrøfler

Med inspiration fra Madzvin og mangel på lidt hygge til min svigermors fødselsdag, har jeg lavet disse fine chokoladetrøfler. Jeg har eksperimenteret lidt med at lave dem i andre varianter også - både med hvid chokolade, chokolade med appelsin, med lakrids og med kaffe. Alt blev godt, undtagen dem med hvid chokolade - det er som om det ikke vil størkne helt, så de billeder vil jeg undlade at vise jer ;-) Men opskriften er i hvert fald nem og hurtig og de vil være et sikkert hit til jul.


DETTE SKAL DU BRUGE
200 g. chokolade
1 dl. fløde
1 spsk. sirup
½ tsk. vanillepulver
Kakaopulver, lakridspulver, hakkede nødder eller hvad som helst til at rulle dem i til sidst

SÅDAN SKAL DU GØRE
Smelt chokoladen over et vandbad. Imens den smelter skal fløde, vanillepulver og sirup blandes sammen. Hæld derefter den smeltede chokolade over i flødeblandingen og mix det hele sammen. Det skal være en ensartet blød creme. Stil det i køleskabet i ca. 1 times tid. Tag det derefter ud og form små runde kugler ud af trøffelmassen og læg dem på et bagepapir. De størkner hurtigt igen - så de mister ikke deres form. Rul dem til sidst i kakaopulver, smeltet chokolade, hakkede nødder eller andet godt.

De behøver ikke at opbevares i køleskabet.

tirsdag den 29. oktober 2013

Breadsticks på ingen tid

De her breadsticks er færdige på ca. 30 min og er gode som snacks, tilbehør og til tapas. Pestoen kan skiftes ud med andre former for spreads som oliventapenade eller en helt almindelig hvidløgs - eller krydderurtesmør. Det bliver lækkert no matter what!


DETTE SKAL DU BRUGE
1 færdiglavet pizzadej (kvadratisk)
Pesto
Revet parmasan

SÅDAN SKAL DU GØRE
Smør pesto ud i et jævnt lag på pizzabunden ved hjælp af en dejskraber. Drys derefter et par håndfulde revet parmasan ud over pestoen. Skær nu dejen i strimler (de skal være ca. 1,5 cm tykke) og sno dem inden de lægges på en bageplade belagt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 15 min ved det andtal grader som dejen kræver.

søndag den 27. oktober 2013

Små hvidløgsbrød


De her brød er gode til tapas og suppe. De er sikkert også virkelig gode bare som snack! Jeg lavede dem forleden da jeg skulle til sammenskuds-tapasmiddag med nogle søde damer :-) De er hurtige men også snydeagtige - sådan er det når det skal gå hurtigt!


DETTE SKAL DU BRUGE
1 færdiglavet pizzadej, firkantet
Smør
Hvidløg
Lidt persille og groft salt til pynt

SÅDAN SKAL DU GØRE
Skær pizzadejen ud i små trekanter og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal ca. være 1 cm mellem hver trekant. Lav derefter en stærk hvidløgssmør af hvidløgene og smørret - gerne en stor omgang, resten kan gemmes hvis det hele ikke bliver brugt. Læg ca. en halv teskefuld på hvert brød, i midten. Bag i ovnen i halvdelen af tiden (som fremgår af indpakningen på pizzadejen), tag derefter brødene ud og strø en smule groft salt på og læg en lille kvist af persille ovenpå. Bag igen til de har fået lidt farve.

lørdag den 26. oktober 2013

Crossainter med ost og skinke (på den billige måde)

 Nu er jeg jo en af de der studerende som skal spare over det hele. Så her får I lige en af mine snydeopskrifter - den er så lidt hjemmelavet fra bunden som den overhovedet kunne være, men smager altså virkelig dejligt. Dét er SU-hygge ;-)


DETTE SKAL DU BRUGE
1 dåse croissantdej (som den her, til omkring 12 kr.)
Mild ost (revet eller alm. skæreost)
Skinke
Æg til pensling


SÅDAN SKAL DU GØRE
Start med at åbne dåsen og læg den ud på køkkenbordet. Læg osteskiver (eller revet ost) og skinke på hver stykke croissantdej. Rul dem sammen fra den brede ende og ind og pensl til sidst med sammenpisket æg. Bag i ovnen som beskrevet på dåsen og nyd dem lune med en god kop kaffe!