Viser opslag med etiketten Supper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Supper. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

Hokkaidosuppe

Nu har det lige været græskarsæson - dét har jeg udnyttet. Den her suppe er simpelthen fantastisk. Almindelige græskar kan tit gøre supper utrolig søde og det er jeg ikke så vild med. Men hokkaidogræskarene giver suppe en kartoffelagtig konsistens - mmmh, det kan vi godt lide. Suppen består af meget få ingredienser og passer sig selv.


DETTE SKAL DU BRUGE
(til 3-4 personer)

2 hokkaidogræskar
1 lille, rød chili uden kerner
Vand
Salt og peber
En knivspids stødt muskatnød
Purløg / bacon til smag og pynt

SÅDAN SKAL DU GØRE
Skær græskarene i små tern så de hurtigt bliver kogt møre. Kom derefter græskar og chili i en gryde og hæld vand over så det lige dækker. Sæt det over kog i ca. 20-25 minutter. Tag chilien ud af gryden og blend resten af suppen med stavblender eller i en almindelig blender. Få suppen op at koge og smag til med salt, peber og muskatnød.

søndag den 10. marts 2013

Løgsuppe m. parmasanbrød

En af de nemmeste supper at lave. Den er fantastisk som forret.


DETTE SKAL DU BRUGE
600 g. løg
3-4 fed hvidløg
60 g. smør
2 spsk. hvedemel
1½ liter vand
1½ grøntsagsbouillonterning
1/4 liter madlavningsfløde
1 knivspids revet muskatnød (kan undlades)
Salt og peber
1 skive hvidt pr. person (valgfri slags)
Parmasanost

SÅDAN SKAL DU GØRE
Suppen

Skær løg og hvidløg i skiver og varm smøret op i en gryde. Tilsæt lidt salt til smøret når det er smeltet og kom løgene ned i gryden. Når løgene er blancheret færdig tages gryden af blusset og melet tilsættes. Rør godt rundt. Kog derefter vandet og tilsæt bouillon. Når bouillonen er opløst hældes vandet ned til løgene. Lad det stå og småkoge i ca. 20 minutter og blend så det hele med en stavblender. Når det har fået en fin masse med små, bitte løgstykker i tilsættes fløden og muskatnød. Få suppen op at koge endnu 10 minutter og smag til med salt og peber.

Parmasanbrød
Riv lidt parmasan (mængde efter smag) ud over brødet og varm det i en forvarmet ovn til det er smeltet, lad det ikke blive farvet.